Hvad er Hypnose og Hypnoterapi?

Hypnose er korttidsterapi, og al hypnose er selvhypnose.

Hypnose kan kort beskrives som den fornemmelse,
du har, lige før du falder i søvn, eller følelsen af at ”falde i staver”.
Den dybe hypnose kender du fra tilstanden, lige før du falder i søvn.
Hypnosetilstanden er dog forskellig fra søvn ved, at du er ved fuld bevidsthed, hører, svarer og fornemmer alt.
Du har hele tiden kontrol over dig selv, har stadig din frie vilje,
og kan til enhver tid gå ud af hypnosen igen.
Din underbevidsthed passer på dig.
Hypnoterapien er tilstanden, hvor vi sammen går skridtet
dybere og anvender hypnose til terapeutiske formål.
Hypnoterapi består også af forandringsværktøjer til at frigøre sig fra begrænsende følelser
Behandlingen består, lidt forenklet sagt, i at bruge almindelige velkendte terapeutiske metoder og virkemidler, der bliver langt mere effektive under hypnose, fordi man er mere åben over for de løsninger,der byder sig.
En hypnoterapeut er en hypnotisør, som udover at kunne hypnotisere og give suggestioner også kan arbejde terapeutisk under hypnose.

En hypnoterapeut benytter sig af mange terapeutiske redskaber, som allerede er opfundet for at lave en følelsesmæssig ændring i klienten. På den måde kan en hypnoterapeut introducere hypnogestalt, indre barn-terapi, parts-terapi, partsmægling, sorgterapi, kognitiv psykologi, adfærdsregulerende terapier, forestillingsteknikker med videre.

Hypnoterapeuter kan benytte din evne til at gå i trance til at lave terapi meget hurtigere, mere dybdegående og effektivt.
Hypnoterapi har vist sig utrolig effektiv til ændring af gamle vaner, fastlåste holdninger, blokerede følelser Etc.
Hypnose er korttidsterapi. De fleste har kun brug for 2 – 3 behandlinger, og nogle vil mærke en effekt allerede efter første behandling eller endda være kureret for deres problem.
Det unikke ved hypnose er, at når vi sammen har fundet og behandlet årsagen til dit problem, så er ændringen normalt varig og vil påvirke dit liv positivt, så du måske også på andre områder vil mærke en positiv effekt!
Alle mennesker kan komme i dyb hypnose, men det er ikke alle, der tillader sig at blive hypnotiseret dybt. Det er derfor vigtigt, at du - hvis du skal hypnotiseres - vælger en person, som du føler, du kan have tillid til og som samtidig respekterer din nuværende livssituation.